Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Team Danmark Talentklasserne 7.-9. klasse

DYRKER DU IDRÆT PÅ HØJT NIVEAU?

 

Ønsker du at dyrke din idræt endnu mere?

Dyrker du;

basketball, fodbold, håndbold, badminton eller en helt anden sportsgren (basislinjen) på højt niveau, og ønsker du at kombinere det med en skolegang i en ambitiøs klasse, og skal du starte i 7. klasse til sommer 24?

- så er Bellahøj Skoles Talentklasser måske noget for dig.

Team Danmark Talentklasserne optager hvert år 28 elever i 7. klasse. 

 

Du kan allerede nu - inde på "Optagelse i Talentklassen" - tilmelde dig til prøvetræning i uge 10 og/eller 11! Herudover er det også muligt at søge ind og oploade de relevente dokumenter via optagelseslinket.

 

OPTAGELSE I TEAM DANMARK TALENTKLASSERNE

Alle elever, der i skoleåret 2024-2025 begynder i 7. klasse, kan søge om optagelse i Talentklassen. Du skal tilmelde dig en prøvetræning, hvor du får mulighed for at møde skolens trænere, møde vores træningsstrategi og andre elever.

Du kan efter prøvetræningen skrive en ansøgning om optagelse i Talentklassen. Herefter bliver udvalgte ansøgere - sammen med deres forældre - indkaldt til en samtale. Ved optagelsen bliver der bl.a. lagt vægt på, at eleven dyrker idræt på højt niveau i en klub, er motiveret for at bruge energi, tid og kræfter på både idræt og skolegang, er parat til at blive en del af en skoleklasse, hvor ambitioner og resultater trives sammen med det social samvær.

Et udvalg bestående af Talentklasse-ansvarlige, trænerne og kommende kontaktlærere for den nye 7. klasse vil vurdere ansøgningen ud fra en konkret, individuel, sportsfaglig vurdering. Ansøgeren vurderes gennem prøvetræning 1-2 gange, gennem både en skriftlig, og hvis det vurderes nødvendigt, mundtlig sportsfaglig dialog mellem skolens og klubbens trænere, og i en dialog mellem ansøger, skole og familien.

Skolens Team Danmark Talentklasser lægger vægt på talentudvikling og herunder ansøgerens sportslige udviklingspotentiale.

Samtidig foretager skolen en helhedsvurdering på baggrund af elevsammensætningen på de specifikke sportslinjer på tværs af årgangene 7.-9. klasse, for at sikre en mulig sportslig kapacitetsopbygning og opnå de bedst mulige betingelser og udbytte for det sportsfaglige niveau og talentudvikling i sportsgrenene skolen tilbyder.

 

DANMARKS FØRSTE IDRÆTSSKOLE

Bellahøj Skole - Københavns Idrætsskole blev i skoleåret 2007/08 den første offentlige idrætsskole i Danmark. Derfor har vi stor erfaring med at skabe gode rammer for såvel sportslig og klassemæssig trivsel.

 

ELEV I Talentklassen

Du får som idrætsudøver på Bellahøj Skole mulighed for at kombinere din træning og skolegang. Du vil komme i et unikt klassemiljø sammen med 27 andre glade elever, der alle kan stå i nogle af de samme til- og fravalg, som du må gøre dig i livet, når du prioriterer din sport højt.

Vi har mange tiltag for vores I-klasser gennem dine 3 år med I-linjedage og mange dage på skolen med særligt fokus på aktiv undervisning. Vi har også tilknyttet en I-linjekoordinator med særligt fokus på vores I-elever, der guider og vejleder indenfor din sport og fremtid efter Bellahøj Skole, ligesom vi har tilknyttet en fysisk træner/fysioterapeut til samtlige Talentklasse-træninger, der løbende hjælper og guider omkring din fysiske træning, behandler og diagnosticerer skader etc.

Vi har nogle yderst dygtige Talentklasse-trænere ansat som vil følge dig gennem dine år hos os, hvilket tilsammen skaber rammen for et virkeligt stærkt tilbud til de elever, der virkelig brænder for deres sport.

 

DU SKAL VÆRE PARAT TIL AT YDE EN INDSATS

At udvikle sig til en rigtig dygtig sportsudøver kræver hårdt arbejde til træning, men også i skolen da tingene hænger sammen. Det faglige niveau i Talentklasserne er meget højt, og det kræver derfor du har parat til at yde en stor indsats – samt er indstillet på at planlægge din hverdag. Udover at have morgentræning 2 gange ugentligt har du også almindelig idrætsundervisningen hver uge udover. Du vil også i en Talentklasse have valgfag som andre skoler, hvor du har mulighed for at udfordre din praksisfaglighed med kreativitet på andre niveauer end sport som musik, håndværk/design, billedkunst og madkundskab.

Mange elever kommer langvejsfra, og vi ønsker at have de Talentklasse-elever, som brænder mest for deres sport og er villige til at gå langt for det - men også elever som prioriterer deres skole og er indstillet på begge dele.

Skolen, lektierne og idrætten skal passes ind i hverdagen, og der skal også være plads til familien og vennerne.Talentklasse-eleverne har de samme fag som parallelklasserne, der ikke er idrætsklasser + 45 minutter ekstra undervisning hver uge i gennemsnit, da man to morgener om ugen har Talentklasse-træning hos os.

Vi har stor erfaring i at arbejde med unge dygtige idrætsudøvere, der skal have en travl hverdag til at fungere, og hjælper samt tilbyder vejledning og rådgivning, så din uge bliver mest optimal i kombinationen af din skole og sport - og tager hensyn til din idræt, så du har gode forudsætninger for at lykkes både i skolen og i din sportsgren. Men du skal selv være indstillet på at arbejde hårdt og grundigt – for det forventer vi af dig.

 

Atletuddannelsen

Som en del af at gå på i Talentidrætsklassen på Bellahøj Skole skal du igennem Team Danmarks Atletuddannelses forskellige punkter. Formålet med atletuddannelsen er, at man styrkes i at tage aktiv del i egen sportslige, faglige og personlige udvikling.


Life Skills: Her undervises eleverne i livsduelighed igennem forskellige trænervalgte temaer et par gange om året.
Sportsernæring: Eleverne får i biologiundervisningen indblik i, hvor afgørende en rolle kost spiller for en atlet.
Sportsskader og fysisk træning: Eleverne involveres i Team Danmarks materialer i idrætsundervisningen. Herudover har Bellahøj Skoles morgentræning generelt fokus på skadesforebyggende praksis.

I TALENTKLASSEN KAN ELEVERNE:

  • Få et 3-årigt uddannelsesforløb i 7.-9. klasse, hvor du bliver undervist og trænet af kompetente og engagerede trænere og lærere.
  • Udvikle dig i et anerkendende miljø der både fagligt og sportsligt har et meget højt niveau, men hvor du kan kombinere din træningsudvikling og skole.
  • Gå i en Talentklasse og blive en del af et unikt klassefællesskab sammen med andre elever der ligesom dig vil udvikle sig mest muligt sportsligt, personligt og fagligt.

 

LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE I-LINJER:

Basislinjen

Basketlinjen

Badmintonlinjen

Håndboldlinjen

Fodboldlinjen

 

 

 

Dokumenter

Bellahøj Skoles folder 2024.pdf

Shape Created with Sketch.