Skolen er delt op i to afdelinger
Indskolingen består af børnehaveklassen til 5. klasse samt vores modtageklasse for de yngste elever. I indskolingen er der særligt fokus på en den gode skolestart og de gode vaner og adfærd i læringsrummet.
Udskolingen dækker 6. til 9. klasse, hvor eleverne bliver forberedt på de udfordringer, de møder videre i livet – hvad enten det er i uddannelsessystemet eller i arbejdslivet.
I begge afdelinger vægter vi både de faglige resultater og elevernes personlige udvikling højt. Hos os bliver den enkelte elev mødt med respekt og forståelse, og vi arbejder tæt sammen med forældrene for at sikre et stærkt fundament for børnenes læring.