Mobilpolitik på Bellahøj Skole
Skolen mobilpolitik er fremkommet efter drøftelser i elevråd, pædagogisk forum og ledelse.
Skolens principper for mobiltelefoner og devices skal understøtte skolens formål og værdier. Vi ønsker at lære vores elever at være en del af et positivt fællesskab, hvor samvær og samtale og byggestenene.
Som idrætsskole ønsker vi, at eleverne er aktive både fysisk og mentalt - i både undervisning og pausetid.
Nedenstående principper bygger på de erfaringer og evalueringer, vi har på området.
Fra skoleåret 2024 – 2025 er Bellahøj Skole mobilfri. Det betyder at:
· Elever fra bh.klasse – 9. klasse skal aflevere deres mobiltelefon, herunder smartwatch når de møder om morgenen. Eleverne får deres mobiltelefon, herunder smartwatch udleveret når skoledagen er slut.
· Det er på eget ansvar, at mobiltelefoner, herunder smartwatches medbringes i skole.
· Mobiltelefoner og smartwatches opbevares i mobilhoteller i aflåst skab i klassen eller i aflåst lokale på gangen.
Computere:
Ved starten af 7. klassen – og indgangen til udskolingen – tilbydes alle elever en udlånscomputer. Dette sker under almindeligt ansvar og under gældende retningslinjer på området. Computerne skal blive på skolen og kan ikke tages med hjem, medmindre særlige aftaler er indgået med lærer og ledelse.
Eleverne bliver undervist i brug af sociale medier, hvor de bl.a. bliver gjort bekendt med lovgivning indenfor området. SSP bliver inddraget i denne undervisning.
Godkendt af skolebestyrelsen på Bellahøj Skole, juni 2026