Formålet med dette princip er at understøtte forældres mulighed for at indgå aftaler og drøfte fælles rammer for brugen af sociale medier blandt børnene i klassen. Dette skal bidrage til at styrke et trygt og inkluderende socialt fællesskab samt skabe et godt samarbejde mellem forældre om børnenes digitale trivsel.
Sammenhængen
Bellahøj Skoles bestyrelse Skolebestyrelsen holdning: Flere undersøgelser viser at sociale medier har en negativ indydelse på børnenes trivsel. Derfor anbefaler skolebestyrelsen at forældrene på skolen som minimum overholder de forskellige platformes aldersgrænse. Dog ser skolen gerne, at forældrene følger databeskyttelsesloven, som sætter en grænse for brug af sociale medier på 15 år.
Målet
- Skolen har ansvar for at reagere, når vi oplever, at noget påvirker vores børns trivsel negativt.
- Børnenes brug af sociale medier er noget, skolen tager ansvar for at håndtere i samarbejde med forældrene.
- Vi tror på, at skolen kan understøtte en holdnings– og adfærdsændring blandt forældrene, så færre børn kommer på sociale medier.
- Hvis mange børn i en klasse er på et socialt medie, udelukker det de børn, der ikke er fra klassefællesskabet.
- Skolen sørger for at forældrene i alle klasser drøfter brugen af sociale medier og laver fælles aftaler i klassen om børnenes adgang til og brug af sociale medier. Disse drøftelser skal efterfølgende genbesøges hvert år på forældremøderne.
Godkendt af skolebestyrelsen på Bellahøj Skole og KKFO, juni 2026