Du får som idrætsudøver på Bellahøj Skole mulighed for at kombinere din træning og skolegang. Du vil komme i et unikt klassemiljø sammen med 27 andre glade elever, der alle kan stå i nogle af de samme til- og fravalg, som du må gøre dig i livet, når du prioriterer din sport højt.
Vi har mange tiltag for vores I-klasser gennem dine 3 år med I-linjedage og mange dage på skolen med særligt fokus på aktiv undervisning. Vi har også tilknyttet en Talentklassekoordinator med særligt fokus på vores Talentklasseelever, der guider og vejleder indenfor din sport og fremtid efter Bellahøj Skole. Ligesom vi har tilknyttet en fysisk træner/fysioterapeut til samtlige Talentklassetræninger, der løbende hjælper og guider omkring din fysiske træning, behandler og diagnosticerer skader etc. Desuden har vi nogle yderst dygtige Talentklassetrænere ansat som vil følge dig gennem dine år hos os, hvilket tilsammen skaber rammen for et virkeligt stærkt tilbud til de elever, der virkelig brænder for deres sport.
Du skal være parat til at yde en indsats
At udvikle sig til en rigtig dygtig sportsudøver kræver hårdt arbejde til træning, men også i skolen da tingene hænger sammen. Det faglige niveau i Talentklasserne er meget højt, og det kræver derfor du har parat til at yde en stor indsats – samt er indstillet på at planlægge din hverdag. Udover at have morgentræning 2 gange ugentligt har du også almindelig idrætsundervisningen hver uge udover. Du vil også i en Talentklasse have valgfag som andre skoler, hvor du har mulighed for at udfordre din praksisfaglighed med kreativitet på andre niveauer end sport som musik, håndværk/design, billedkunst og madkundskab.
Mange elever kommer langvejsfra, og vi ønsker at have de Talentklasseelever, som brænder mest for deres sport og er villige til at gå langt for det - men også elever som prioriterer deres skole og er indstillet på begge dele. Skolen, lektierne og idrætten skal passes ind i hverdagen, og der skal også være plads til familien og vennerne. Talentklasseeleverne har de samme fag som parallelklasserne, der ikke er idrætsklasser + 45 minutter ekstra undervisning hver uge i gennemsnit, da man to morgener om ugen har Talentklasse-træning hos os.
Vi har stor erfaring i at arbejde med unge dygtige idrætsudøvere, der skal have en travl hverdag til at fungere, og hjælper samt tilbyder vejledning og rådgivning, så din uge bliver mest optimal i kombinationen af din skole og sport - og tager hensyn til din idræt, så du har gode forudsætninger for at lykkes både i skolen og i din sportsgren. Men du skal selv være indstillet på at arbejde hårdt og grundigt – for det forventer vi af dig.
Atletuddannelsen
Som en del af at gå på i Talentidrætsklassen på Bellahøj Skole skal du igennem Team Danmarks Atletuddannelses forskellige punkter. Formålet med atletuddannelsen er, at man styrkes i at tage aktiv del i egen sportslige, faglige og personlige udvikling.
Life Skills
Her undervises eleverne i livsduelighed igennem forskellige trænervalgte temaer et par gange om året.
Sportsernæring: Eleverne får i biologiundervisningen indblik i, hvor afgørende en rolle kost spiller for en atlet.
Sportsskader og fysisk træning: Eleverne involveres i Team Danmarks materialer i idrætsundervisningen. Herudover har Bellahøj Skoles morgentræning generelt fokus på skadesforebyggende praksis.
I talentklassen kan eleverne…
• Få et 3-årigt uddannelsesforløb i 7.-9. klasse, hvor du bliver undervist og trænet af kompetente og engagerede trænere og lærere.
• Udvikle dig i et anerkendende miljø der både fagligt og sportsligt har et meget højt niveau, og hvor du - på fortrinlig vis - kan kombinere din træningsudvikling og skole.
• Gå i en Talentklasse og blive en del af et unikt klassefællesskab sammen med andre elever, der ligesom dig vil udvikle sig mest muligt sportsligt, personligt og fagligt.
Læs mere om de forskellige i-linjer
Basislinjen
Basketlinjen
Badmintonlinjen
Håndboldlinjen
Fodboldlinjen